Foredrag med Adam Kronegh, Rigsarkivet. Onsdag d. 18. januar 2023 kl. 19.00- 21.00

Adam Jon Kronegh er arkivar ved Rigsarkivet. Han fortæller om turen fra de støvede, velkendte gange i Rigsarkivet til pludselig at blive hvirvlet ind i en stor TVproduktion. Historier om helt almindelige og absolut usædvanlige mennesker og om deres skæbner – små og store stykker danmarkshistorie.

Hvordan udføres arvingsundersøgelser, hvad er vigtigt at vide på forhånd og hvordan kommer man bedst fra start så man til sidst kan samle de løse ender?

Adam Jon Kronegh fortæller om, hvordan arbejdet med at finde brikkerne i Rigsarkivets store puslespil udføres og hvilke historiske mysterier han har været med til at løse – og om at falde over de mest eventyrlige opdagelser ved rene tilfælde. Adam Jon er arkivar og har arbejdet med arkivundersøgelser i mange år og er tidligere tovholder for Rigsarkivets afdeling der arbejder med “dokumentationsundersøgelser”, f.eks. arvingsundersøgelser.

Rigsarkivet gemmer på sande historier – store som små – om alle danskere fra især de sidste 200 år. Kunsten er, at lede efter dem de rigtige steder.

Du kan købe billet til foredraget her.